Besvær med blæren

Stressinkontinens - din blære kan også få stress

Stressinkontinens er den mest almindelige form for inkontinens og rammer primært kvinder i overgangsoveralderen.

Hvis du har svært ved at holde på vandet, når du træner, løfter tunge ting, hopper eller hoster, kan det skyldes stressinkontinens.

Nogle gange kan du komme til at lække et par dråber urin i bukserne. Mange tør ikke tale om problemet, men lider i stilhed, selvom der er hjælp at hente. 

Kvinder rammes oftere

Stressinkontinens er mest almindeligt hos kvinder. Muskler og bindevæv, der normalt støtter blæren og urinrøret og derved forhindrer urinlækage, kan blive svækket efter graviditet. I forbindelse med fødslen sker det, at bækkenbunden eller nerver til det genitale område ødelægges. Det kan føre til stressinkontinens. 

Hos mænd kan problemet forekomme efter f.eks. en prostataoperation, hvor lukkemusklen rundt om urinrøret er blevet beskadiget. Muskler svækkes med alderen. Når det væv, der holder blæren på plads, bliver svagere, skaber det et tryk på blæren. Også de muskler omkring urinrøret, der skal holde urinen tilbage i blæren, kan blive svækket med alderen. Det øger risikoen for at få problemer med lækage og akut tissetrang.
 

Stressinkontinens:

  • betyder ufrivillig vandladning i forbindelse med fysisk anstrengelse
  • viser sig ved tab af som regel små mængder urin ved hoste, nys og lignende 
  • behandles med livsstilsændringer, bækkenbundstræning og/eller operation.

Sådan beskytter du dig mod inkontinens

Lider du af inkontinens, kan det blive nødvendigt med hjælpemidler, så du slipper for at bekymre dig alt for meget om at komme til at tisse i bukserne. Der findes flere former for inkontinensbeskyttelse for mænd og kvinder. De beskytter ved forskellige typer af urinlækage og fås i forskellige former og størrelser, for at de skal sidde så godt som muligt. Hos din læge/uroterapeut eller sygeplejerske kan du få hjælp til at prøve den rigtige beskyttelse. Oftest er der tale om beskyttelse til engangsbrug, men du kan også få beskyttelse, der kan vaskes og bruges flere gange. Til mindre lækager findes der trusser med indbygget inkontinensbeskyttelse. 

Der findes også såkaldte hygiejneunderlag, som kan lægges på stole og i sengen for at beskytte underlaget. Disse findes både til engangs- og flergangsbrug. Lægeordineret inkontinensbeskyttelse er ofte gratis for patienten.

Inkontinensbeskyttelse for kvinder 

Hvis du har stressinkontinens, er der flere muligheder for beskyttelse. Der findes en lille prop af silikone, som kan føres ind i urinrøret. Den tages ud, når man skal lade vandet, og derefter indfører man en ny prop. Den er blød og har en lille ballon i toppen, som holder den på plads. Der findes også en inkontinenstampon, som aktivt støtter blærehalsen. Den indføres i skeden ved hjælp af en applikator og tages ud ved at trække i en snor på samme måde som en tampon. 

... Og for mænd 

Der findes absorberende inkontinensbeskyttelse/bleer, som er særligt udviklet til at passe til mænd. De beskytter, hvis du skulle lække urin eller tisse i bukserne. Et eksempel på hjælpemidler er en urindråbeopsamler eller et uridom. Det minder om et kondom, men har et rør i toppen, som urinen kan passere igennem. Uridomet er koblet til en urinpose, som fæstnes på benet og tømmes efter behov. 

Et kateter er en tynd, rørformet plastikslange, som føres op i urinblæren ved urinrøret og bevirker, at blæren kan tømmes for urin. Patienter, som har kateter hele tiden, får det udskiftet hver tredje måned. I nogle tilfælde kan man sætte et kateter direkte i blæren gennem maveskindet. Åbningen sidder så nogle centimeter over skambenet. Denne variant kaldes suprapubisk kateter. Man kan have et tømningskateter, som man selv fører ind i blæren et par gange om dagen og på den måde tømme blæren. Denne metode kaldes Ren Intermitterende Kateterisation (RIK).