image_3
Blæreproblemer

Skal du til urolog? Godt at vide inden det første møde

Hvad sker der egentlig, når man havner hos urologen til udredning og undersøgelse af urinvejene? Og er det i virkeligheden kun mænd, der skal ses af urologer? Få svarene her.

Når man har besluttet sig for at søge hjælp med sit blæreproblem, skal man indledningsvis bestille tid til en konsultation hos sin læge. Blot at nævne problemet i forbifarten gør, at det let falder mellem to stole. Husk, at viden er magt. Hvis man i forvejen ved, hvilken hjælp der findes derude, kan man også selv stille højere krav til behandlingen.

Lægen har ansvaret for at finde ud af, hvordan man bedst gør noget ved blæreproblemet. Nogle gange får man en henvisning til en specialist for videre behandling, fx en urolog.

Derfor har vi ladet Lars Henningsohn, lektor og overlæge i urologi på Urologiska kliniken på Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm, svare på nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende besøget hos urologen.

 

Lars Henningsohn

Hvem skal ses af en urolog?
– Som urolog tager man sig af patienter med sygdomme i urinveje og kønsorganer hos mænd og urinveje hos kvinder. Kvinder med symptomer fra urinvejene går ofte til gynækolog, som også er uddannet til at tage sig af de almindelige sygdomme i de nedre urinveje. Derfor forbinder folk ofte urologer med mandlige sygdomme, men vi behandler altså også kvinder.

Kan du fortælle lidt om, hvad man som patient kan forvente, når man kommer til dig?
– Når en mand eller kvinde med urinvejsgener kommer til mig som urolog, begynder vi med en omhyggelig sygehistorie, hvor de aktuelle gener/symptomer er i fokus. Baggrundsfaktorer, livsstil, andre sygdomme og aktuel medicinering kan være vigtige at drøfte, da der er mange årsager til symptomer fra urinvejene. Symptomerne, vi undersøger for, plejer at blive delt op i symptomer under selve vandladningen (tømningssymptomer) og under lagringen af urin i blæren (lagringssymptomer). Undertiden forekommer andre vigtige symptomer, som sædvanligvis skal opfølges på en helt anden måde, fx synligt blod i urinen.

 

Baggrundsfaktorer, livsstil, andre sygdomme og aktuel medicinering kan være vigtige at drøfte, da der er mange årsager til symptomer fra urinvejene
Lars Henningsohn, lektor og overlæge i urologi

At måle sin stråle

– For at få en så god bedømmelse som muligt af generne, plejer man som patient at skulle udfylde et væske-/vandladningsskema om sine symptomer og en urinmålingsliste, hvor man i tre døgn skal nedskrive, hver gang man har tisset, hvor meget man har tisset, og om man har bemærket noget særligt, som fx lækage. En finurlig måde hvorpå man kan tjekke, hvor god en stråle man har, er at tage tid på, hvor hurtigt man kan tisse 1 dl. urin, den første deciliter. Tager det mere end 12-15 sekunder, er det mest almindelige problem, at noget hindrer urinstrømmen, som fx en forstørret prostata.

– Da det sjældent er farligt med symptomer fra de nedre urinveje, indgår der en bedømmelse af, hvor mange gener man har af sine symptomer – en såkaldt bedømmelse af påvirkningen på livskvaliteten. Synes man, at generne påvirker ens liv, forsøger vi altid at gøre alt det, vi kan for at lindre disse. På dette tidspunkt plejer vi urologer at have en ganske god fornemmelse af årsagen til generne, så nu kan selve undersøgelsen påbegyndes.

 

Hvordan foregår selve undersøgelsen?
– Vi føler på prostataen hos alle mænd med urinvejsbesvær for at få en bedømmelse af størrelsen, og om den indeholder knuder, som kan føre til yderligere særlig udredning. Urinstrimmeltest og eventuel urindyrkning foretages også ofte, da infektioner i urinvejene er meget almindelige. Undertiden tager vi også enklere blodprøver, almene prøver, nyrefunktionsprøver og infektionsblodprøver for at finde årsagen til generne. En almindelig, men også vigtig undersøgelse er at udelukke, at en større mængde urin er tilbage i blæren efter, at man burde have tisset det ud – en såkaldt residual urinmåling. Denne foretages i dag almindeligvis ved hjælp af et specielt ultralydsapparat, som man lægger på maven over blæren. Ved store mængder skal blæren måske have hjælp til tømning med et kateter.

Som urolog tager man sig af patienter med sygdomme i urinveje og kønsorganer hos mænd og urinveje hos kvinder
Lars Henningsohn, lektor og overlæge i urologi

Hvad er en urolog?

En urolog er en speciallæge/kirurg med viden om alt inden for de mandlige og kvindelige urinveje (nyrer, urinleder, blære, urinrør) samt de mandlige kønsorganer. Urologen har også indsigt i andre specialer, som intern medicin, børneurologi, gynækologi og andre relaterede specialområder.

Den bedst mulige behandling

– Som urolog kigger vi gerne ind i urinrøret og blæren med en lille kikkert. Med dette såkaldte cystoskop kan vi se indersiden af disse organer for at komme nærmere løsningen og hvilke behandlinger, som egner sig bedst i hvert enkelt tilfælde. I dag foretages de fleste cystoskopi-undersøgelser med tynde og bløde/bøjelige instrumenter. Hvis vi tror, at prostataen kan være årsagen, benytter vi os af et andet ultralydsapparat gennem endetarmen, som ser prostataen meget tydeligt. På den måde kan vi både måle størrelsen og se eventuelle vævsforandringer.

– I visse specielle tilfælde skal vi kontrollere funktionen af de nedre urinveje (urinrør og blære) ved hjælp af trykmålinger og flowmålinger gennem specielt apparatur. Disse undersøgelser foretages af specialuddannede sygeplejersker, såkaldte uroterapeuter, og undersøgelserne kaldes urodynamiske undersøgelser. På dette tidspunkt plejer vi at have så tilpas mange oplysninger, at vi kan stille en diagnose og påbegynde den bedst mulige behandlingsmetode i samråd med den enkelte patient.