Dine tissevaner reagerer på din livsstil
At leve med inkontinens

Dine tissevaner reagerer på din livsstil – skal du ændre på noget?

Sommetider skal der livsstilsændringer til for at genvinde kontrol over blæren. Overvægt og rygning er bare to mulige årsager til blæreproblemer.

Der findes flere forskellige løsninger, som kan hjælpe til med at få kontrol over blæren. En god begyndelse kan være noget så enkelt som at gennemgå sin livsstil. 

En unødvendig tissetår

Mange sørger for at tisse, så snart de er i nærheden af et toilet, fx inden man tager hjemmefra eller sætter sig ind i bilen. Dette ”sikkerhedstisseri” skal man lade være med, fordi blæren vænner sig til det, og det føles, som om blæren bliver hurtigere fyldt. 

Fedt er ufedt

En måde at holde blæren i ro på er ved at tænke over, hvad man spiser og drikker. Frugtjuice, kaffe, te og alkohol kan vænne blæren til at skulle tømmes ofte. Drik en passende mængde væske om dagen. Drikker man for meget, skal man hyppigt på toilettet, ofte om natten, og man kan få svært ved at holde sig. Normalt skal man drikke mellem 1,0 og 1,5 liter i døgnet. 

Madvanerne er også med til at bestemme tissetrangen. Man kan holde blæren stabil ved kun at spise lave mængder kolesterolrige samt sukker- og fedtholdige fødevarer. Man skal desuden passe på med stærke krydderier og andet, som kan have en blæreforstyrrende effekt, som fx sødemidler. 
 

Sov godt!

Pauser i vejrtrækningen under søvn, såkaldt søvnapnø, kan give anledning til natlig vandladning. Lyt til familien – det er oftest dem, der bemærker problemet – og tal med din læge, som kan henvise dig til den nærmeste søvnapnøklinik.

 

 

water
Normalt skal man drikke 1,0-1,5 liter væske i døgnet.

Stress går lige i blæren 

Blæren kan også blive urolig, hvis du selv er det. Ved selv at tage det roligt kan man også berolige blæren. Bekymringer, angst og stress sætter gang i blæren og gør, at man hyppigt skal på toilettet. Det samme gør overvægt, der kan medvirke til, at trykket på blæren blive øget. Man kan mindske det problem, hvis man taber sig. Ligeledes kan rygning belaste blæren hos dem, der lider af stressinkontinens. Det skyldes, at rygere ofte hoster og derigennem kan lække urin. 

Sådan fungerer urinvejene

Blærens opgave er at opsamle urin og tømme den, når blæren er fuld. Blærevæggen er elastisk og udvides, efterhånden som blæren fyldes med urin fra nyrerne. Ved overgangen fra urinrøret til blæren er der to muskler, en indre og en ydre, som slutter til omkring urinrøret. Den indre muskel kan vi ikke kontrollere, men den ydre styres af hjernen. 

Når blæren er tilpas fuld, det vil sige indeholder mellem 2,5 og 5 dl, sendes der signaler til hjernen om, at det er tid til tømning, og man føler vandladningstrang. Normalt kan man holde sig, til man får mulighed for at gå på toilettet. 

Når man så beslutter sig for at tisse, sendes et signal til blæren, som trækker sig sammen. Den ydre muskel slapper af, og man kan lade vandet. Derefter lukkes urinrøret.

Blæren og urinrøret holdes på plads af bindevæv og bækkenbundsmuskler. Denne støtte er vigtig for at kunne holde på vandet. Derfor er det vigtigt at træne og styrke sin bækkenbund. Urinvejene tæller urinlederne, blæren og urinrøret.